|
Lindhardt og Ringhof, et af Danmarks mest velrenommerede forlag, blev grundlagt i 1971 af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, og i 2007 fusioneret med Aschehoug Dansk Forlag A/S. |
|
Forlag spiller en central rolle i alle moderne samfund. Ved at udvælge, redigere og udgive bøger præger forlagene debatten i medierne og samfundet. På Lindhardt og Ringhof er vi meget bevidste om denne rolle, samtidig med at vi også er stolte over vores rolle som leverandør af god underholdning.
Vores udgivelsesprogram er meget bredt og mangfoldigt, fordi vi som Danmarks næststørste forlag har lyst og kræfter til at imødekomme flest mulige læsere.
Lindhardt og Ringhof ejer en række stærke forlag: Akademisk Forlag, L&R Business, Athene, Alinea, Alfabeta og Carlsen.
Desuden driver Lindhardt og Ringhof en række bogklubber, hvoraf de største er Bogklubben 12 bøger, Bogsamleren, Bogklubben Rasmus og Romanbogklubben.
Lindhardt og Ringhof er en del af Egmont – en af Skandinaviens førende mediekoncerner. Egmont står bag ugeblade, magasiner, tegneserier, bøger, film, tv-programmer, drift af biografer og tv-stationer samt interaktive spil, spillekonsoller og musik. Egmont udgiver medier i mere end 30 lande, har 7.600 medarbejdere og en omsætning på 11,7 mia. DKK. Egmont, der også er kendt for sine almennyttige donationer, blev grundlagt i 1878. |